Hvad dette budskab ikke er

Det traditionelle menneskelige sind er meget optaget af, at ville sætte alting i kasser. Dette giver sindet en oplevelse af, at det ved hvad det er som foregår.

Derfor ved jeg godt, at det sandsynligvis også vil ske med det budskab jeg præsenterer her på min hjemmeside. Sindet vil lede efter noget som kan give det en idé om hvad det er jeg taler om, det søger at blive bekræftet i noget som det allerede tror det ved.

Dette er potentielt en stor forhindring for at udvikle sig. Denne impuls er på mange måder lige netop det der får mennesket til at stå i stampe. Sindet klamrer sig til sine antagelser.

Dette betyder, at der sansynligvis er et aspekt i dig, der allerede har en idé om hvad det er jeg taler om. Hvis det er tilfældet, så vil dette som sagt potentielt forhindre dig i at få udbytte af det budskab jeg formidler.

Så lad mig gennemgå hvad dette budskab ikke er.

  • Dette budskab er ikke et nyt trossystem, og det har intet at gøre med religion.
  • Der er intet politisk budskab gemt i dette budskab.
  • Dette budskab er ikke noget der forhindrer dig i at opleve verden eller som forhindrer dig i at skabe noget kreativt – tværtimod!
  • Dette budskab er ikke en teknik og det er ikke en metode.
  • Dette budskab er ikke en hobby eller en fritidsbeskæftigelse.
  • Dette budskab er ikke en konkurrence. Du når ikke frem til et punkt hvor du kan sætte dit Enlightenment trofæ op på kaminen.
  • Det vil være en misforståelse, hvis man fortæller sig selv at dette budskab handler intellektuel viden, for det gør det ikke.
  • Dette budskab er ikke en instruks.
  • Dette budskab handler ikke om nye ideer og antagelser, og jeg har ingen intention om at overbevise dig om noget som helst.

Så der har du det. Alle de ting jeg netop har gennemgået, det er alle de ting som det budskab jeg formidler, ikke er.

Så hvis du fortæller dig selv, at dette budskab er noget af det jeg netop har afvist, så misforstår du hvad dette går ud på, og du vil sandsynligvis ikke få noget særligt udbytte af det, eller du vil frustrerer dig selv unødvendigt.

Hjælp mig gerne med at dele dette budskab, det kan du gøre ved at dele dette indlæg på de sociale medier via knapperne her nedenfor – Tak.