Hvorfor lever vi ikke i den virkelighed som er?

Kære Lillian,
Tak for din kommentar.
Som udgangspunkt taler jeg til alle.

Jeg er dog udmærket klar over, at alle muligvis ikke er klar til at kikke indad efter den direkte erkendelse, der er simpelthen alt for meget metal støj til, at det kan lade sig gøre. I de tilfælde, vil traditionelle psykologiske behandlingsformer være at foretrække, da “støjen” først skal dæmpes, før mennesket har overskud til at kikke indad.

Når det så er sagt, så ved jeg fra mig selv, at alt det vi normalt karakteriserer som negative mentale tilstande, er med til at drive det enkelte menneske frem mod erkendelsen. Så for nogle vil den mentale støj være det der skal til, for at man pludselig en dag vågner op til erkendelsen, og SER, at alt “støjen” kun eksisterer inde i sit eget hoved. Når man SER det, så overgiver man sig, slipper alt øjeblikkeligt, på samme måde som man slipper et brandvarmt stykke jern som man tilfældigvis har samlet op. Man slipper det fordi man SER at det vil vedblive med at gøre ondt, hvis man holder fast i det.

Når man autentisk slipper det mentale greb, så står man forbløffet tilbage, og opdager, at man er solidt placeret lige midt i den fred og ro, som man har søgt hele sit liv.

Kh
HCA