Jeg har ikke sandheden

Jeg er blevet kontaktet af et menneske, som mener, at jeg påstår at have SANDHEDEN.

Jeg er altid taknemmelig for henvendelser, idet de giver mig muligheden for at uddybe mit budskab.

Lad mig starte med at slå fast:

Jeg har ikke sandheden! Jeg har aldrig haft sandheden og jeg vil aldrig kunne få sandheden!

Hvis du kan henvise til et sted, hvor jeg påstår at have sandheden, så hører jeg gerne fra dig, for så er dette en fejl, som skal rettes.

At påstå, at jeg har sandheden, har aldrig været et mål for mig – tværtimod.

Jeg er en vejviser. Lad dig ikke fascinere af vejviseren. I sig selv er jeg intet andet end en vejviser.

Denne vejviser siger: Hvis du ønsker at kende sandheden, så stol ikke på hvad andre siger. Stol ikke på hvad jeg siger. Stol ikke på hvad du selv siger. Forkast alt hvad du har lært, se med friske øjne. Se på alting som et nyfødt barn.

Fortolk ikke, analyser ikke, vurder ikke – blot observer. Hvis du gør dette, så er hvad du ser, ikke noget jeg viser dig, er ikke noget jeg fortæller dig, er ikke noget et andet menneske viser dig eller fortæller dig. Er ikke et produkt af din fantasi eller forud indtaget holdninger.

Hvad ser du? Beskriv det ikke i ord. Observer blot. Iagttag nøje, uden at dømme.

Kan du se, at alt hvad jeg gør, er at pege? Jeg siger ikke hvad du skal se, alt hvad jeg siger er: Se for dig selv – for måske første gang i dit liv – SE!

Der findes to forskellige former for naivitet. Den første er den bedst kendte, og er når man helt automatisk tror på alt hvad andre mennesker fortæller. Den anden slags naivitet er ikke kendt af ret mange, men er ikke desto mindre langt mere udbredt, og det er, når man helt automatisk tror på alt hvad man fortæller sig selv!

Der er potentielt stor frihed i at indse dette.

Kærlig hilsen
HCA