Healing gennem bevidst nærvær

Fraværet af bevidst nærvær er hvad der skaber emotionel smerte, eller følelsesmæssig smerte

Emotionel smerte, eller følelsesmæssig smerte heales således kun ved genoprettelse af det bevidste nærvær.

Kroppen kender ikke forskel på virkeligheden og så det som sindet skaber. I tvivl så tænk tilbage på sidste gang du havde en dårlig drøm i din søvn.

Lad mig give dig et andet eksempel. Gennem tiderne har der været et overdrevent stort fokus på at vi altid skal opleve fysisk velvære. Dette har afstedkommet at vi nu ofte befinder os i følelsesmæssig uvejr hver eneste gang at der opstår blot de mest simple kropssymptomer.

Min pointe er at en fysisk krop smerter fra tid til anden, og at den stort set kontinuerligt giver impulser som sindet potentielt kunne fortolke som værende uønskede.

Resultatet af sindets fortolkning er at det i mange tilfælde ikke kun er den rene fysiske oplevelse der giver os ubehag, men derimod i langt højere grad, er det vores idé om hvad der foregår, altså vores gætterier og derudaf vores konklusion, at dette burde ikke være som det er.

Dette skaber så en mental modstand mod hvad som er, og det er dette interne NEJ! – der er der virkelige kilde til vores følelsesmæssige smerte.

Når man konfronteres med dette, så har det typisk en af to mulige reaktioner. Enten fortolker man hvad jeg peger på, som værende ensbetydende med at jeg opfordrer til at ignorere kropslige symptomer. Dette er ikke hvad jeg siger! Hvad jeg siger er derimod, at du skal forholde dig realistisk til dine kropslige symptomer. Gå til læge hvis du syntes at det er hvad du bør gøre, men skab ikke unødig ængstelse ved at fortælle dig selv historier.

Dette leder videre til den anden mulige reaktion, som er: “Jeg kan ikke lade være med at bekymre mig!”.
At bekymre sig, er når det undersøges rationelt direkte ulogisk. For det første, så vil alverdens bekymring ikke ændre på din fysiske tilstand, tværtimod, så vil det sandsynligvis kunne forværre den. Hvis kroppen pt. har en kalamitet, der kræver healing, så har den brug for al den energi den kan mønstre, så hvis du stresser kroppen gennem unødig bekymring, så dræner du kroppen for energi som den potentielt har brug for i sin egen healingsproces.

At bekymre sig unødigt er et resultat af manglende bevidst nærvær. Når et menneske er “fanget” i sit eget sind, så er der kun sjældent bevidst nærvær. Sindet bliver da et filter som dette menneske oplever sig selv samt verden igennem.

Det bevidste nærvær er evnen til at iagttage sit eget sind, og så at sige “træde ud af” den illusoriske virkelighed som sindet har evnen til at kreere.

Det bevidste nærvær er nøglen til din frihed!

Det bevidste nærvær er temaet for den række events som jeg vil afholde foråret 2016. Se mere om disse events via dette link.

Kh.
HC