Der er tale om en historie, som jeg – lige siden jeg læste den første gang – har holdt meget af. Et eller andet i historien taler til noget i mig, som jeg hele tiden har vidst, men som jeg, tidligere, endnu blot ikke fuldt ud havde erkendt.

Således er historien:

En besøgende spurgte den gamle zen mester, om han kunne forklare, hvordan det opleves at opnå oplysthed.

Zen mesteren fortalte følgende.

Forestil dig, at du kommer hjem til dit hus, og opdager, at du har glemt at få din nøgle med. Nu starter du så med at klatre op af nedløbsrøret, når du når tagrenden, balancerer du hen til gavlen, hvor du møjsommeligt klatrer op ad taget, op til tagryggen.

Her kravler du forsigtigt lags tagets top, indtil du når frem til en kvist. Forsigtigt lader du dig glide ned af taget, til du når kanten af kvisten. Med stort besvær får du åbnet et vindue, som lige netop er stort nok til at du kan presse dig igennem det, og udmattet falder du om på gulvet i loftværelset.

Når du er kommet til kræfter, går du ned i entreen, og opdager – at fordøren hele tiden har stået åben…..

Denne lille historie peger fint på alt hvad jeg har skrevet om de sidste snart 3 år på bloggen. I bestræbelserne på at finde lykken, er vi mennesker som oftest ude på en stor og gigantisk omvej. Vi gør det, fordi det er hvad vi er blevet lært, og kun ganske få mennesker stopper op, og undersøger det, ens eget sind indeholder, og hvad der er lige så vigtigt, hvor det kommer fra!

Som sagt, så har jeg skrevet her på bloggen i knap 3 år, og det har været en fantastisk rejse. Mere end 13.000 har læst med, og næsten 5.000 har læst med adskillige gange, og mere end 600 mennesker har været forbi min blog op mod 100 gange hver.

Mange har sikkert troet, at jeg skrev på bloggen, fordi jeg gerne vil overbevise andre mennesker om noget jeg tror på. Sådan hænger det dog ikke sammen.

Jeg har hele tiden udelukkende skrevet til mig selv. Hele tiden husket mig selv på det, som mit sind har så let ved at glemme. Tidligt opdagede jeg, at jeg ikke er alene om at have en hjerne, som konstant opfinder sin egen virkelighed – eller måske mere korrekt formuleret – jeg opdagede, at stort set alle mennesker går rundt, med sin egen version af virkeligheden inde i eget hoved. Naturligvis, helt uden på noget tidspunkt, at være klar over, at dette er tilfældet.

Så alt imens at jeg skrev til mig selv, kunne alle I også læse med, og måske ville I så også opdage den samme frihed som jeg langsomt men sikkert fandt, i takt med, at illusionerne opløste sig selv.

Undervejs har jeg flere gange overvejet om jeg skulle lave seminar eller workshops, og jeg har også “kastet følerer” ud, og bedt om tilkendegivelser, om dette var noget man var interesseret i. Jeg måtte dog hver gang konstatere, at der var alt for få tilbagemeldinger til, at det ville give nogen mening, at sætte en masse i værk.

Dette er et udmærket eksempel på det dilemma man står overfor, hvis man overvejer at formidle budskabet af hensyn til andre mennesker. Spørgsmålet rejser sig straks: Når et menneske lever i en virkelighed, som udelukkende eksisterer i dette menneskes eget hoved, hvordan forklarer man så dette menneske det? Ligegyldigt hvad man siger, så vil dette menneske opfatte det som et angreb på den virkelighed, og selvom den er en illusion, så vil stort set alle mennesker forsvare sin egen virkelighed, også selvom det måtte være en trist, sørgelig eller ulykkelig virkelighed.

Dette er selve hovedårsagen til- som jeg tidligere har skrevet – at budskabet er usælgeligt. Kun hvis noget dybere end illusionen “titter frem”, er der en chance for, at dette menneske vågner op til livet.

Derfor er tiden nu kommet til at stoppe for denne gang. Jeg ophører med at skrive på bloggen, for jeg kan mærke, at kreativiteten i mig blomstrer, og jeg vil i stedet kaste mig over nogle af mine andre passioner, som jeg længe har haft nedprioriteret.

Måske begynder jeg at skrive igen en dag, jeg ved det ikke. Du kan eventuelt tilmelde dig mit nyhedsbrev, så vil du få besked, hvis det skulle ske.

Måske at du undre dig over hvor bloggen er blevet af. Den finder du her.

Jeg modtager fortsat invitationer, og hvis det passer ind i min planlægning, så finder vi en løsning. Til dem som måtte ønske det, tilbyder jeg også mig som mindfulness coach, læs mere her.

Et sidste par ord, kunne være:

Det at være menneske kan sammenlignes med en mønt. Den har to forskellige sider, men er alligevel det samme…

Hvis du kun har opdaget den ene side, så vil du vedblive med at famle dig rundt.

At tro, at der kun er én side af livet fører til den dualistiske verden. At opdage, at der eksisterer to sider – men – at de i deres natur, er nøjagtigt det samme, fører til enhed (non-duality)

Til sidst vil jeg afslutte med en video jeg lavede i sidste uge. Endelig lykkedes det mig, at gøre budskabet så enkelt som overhovedet muligt. I denne video finder du selve essensen af alt det jeg har talt og skrevet om.

Hvis du virkelig vil have frihed og fred, så er indholdet i denne video, alt hvad du behøver.

Du finder videoen her.

Kærlig hilsen
Hans Christian Andersen
Marts 2012

Ensomhed opstår, når vi ikke vil se dette i øjnene.

Vrede opstår, når vi fortæller os selv, at det burde være anderledes.

Frustration opstår, når det ikke lykkedes os, at tvinge andre mennesker til at være der for os, og sorg opstår når virkeligheden viser os, at det er sådan det er.

Glæde og lykke samt fred opstår, når vi siger ja til den kendsgerning, at vi alle, til enhver tid, er fuldstændigt på egen hånd, så dropper vi forventningerne om at andre skal være der for os, vi stopper med at vente på andre.

De mennesker som så vælger at være sammen med os, dem vil vi nyde at være sammen med. Ikke fordi de opfylder et eller andet skjult behov for accept og anderkendelse i os selv. Vi vil derimod nyde dem, fordi vi ved, at de er sammen med os, fordi de selv ønsker det!

-og dem som ikke ønsker, at være sammen med os, de udgør ikke længere et problem, fordi vi ved, at alle mennesker, er frie til at gøre som de vil. Kun når vi giver andre mennesker deres frihed, får vi vores egen frihed.

Og når vi når dertil, så kan livet begynde at leve.

Det liv som du er, kan begynde at leve..

God weekend
HC

Om filmen lyder det blandt andet:

Hvis du har søgt efter formålet med tilværelsen, så har Eckhart Tolle et godt råd: Stop anstrengelserne. For det primære formål med ethvert menneske er simpelthen at være… fuldt ud engageret i dette øjeblik, og i harmoni med den naturlige strøm i selve virkeligheden – i det som er.

I denne film inviterer Eckhart Tolle dig til at opdage den dobbelte hensigt med vores menneskelige inkarnation: at frigøre os selv fra det fængsel, som udgøres af vores tanke-baserede forestillingsverden, og at udtrykke på vores egen måde den unikke vision, som den universelle bevidsthed har for vores liv.

Denne film er med danske undertekster er 93 fængslende og transformerende minutter i selskab med en af de største katalysatorer for den nye spirende globale bevidsthed.

Lær mere om Eckhart Tolle via dette link.

Filmen vises i Biffen i Nordkraft i Aalborg onsdag d. 29. februar 2012, og du kan booke billet via dette link.

- måske ses vi i Aalborg

Kærlig hilsen
HCA

PS. Til jer som var i Odense d. 30. januar. Jeg beklager, at jeg måtte melde afbud, men jeg var ramt af nyresten, som forhindrede mig i at tage turen. Jeg ved, at der var en kompetent afløser, så jeg er sikker på, at I alle fik en god aften.

Det bevidste menneske ser sig selv som en skaber, og øjeblikket er derfor et “produkt” af det bevidste menneske.

God weekend!

I de fleste mennesker, er modstanden så stor, at de ofte vil stoppe med at læse her, for det forekommer dem som værende utopisk, at det kan være anderledes.

Årsagen til, at det forekommer utopisk, udspringer hovedsageligt som en følge af, at dette spørgsmål meget sjældent bliver undersøgt. Menneske sindet leder hele tiden efter noget der kan bekræfte det i, hvad det allerede “ved”, og det spørgsmål jeg rejser her, gør alt andet – tværtimod så udfordrer det sindet, og dets antagelser.

Men lad os lave undersøgelsen sammen her og nu, i dette øjeblik – altså hvis du tør….

Hvis man undersøger øjeblikket, så vil man opdage, at ethvert øjeblik er som det er – altid! Dette øjeblik, er nøjagtigt som det er, og nu er det øjeblik som var – væk. Afløst af et nyt øjeblik, som igen er, helt nøjagtigt og lige præcist som det er. Sådan udspiller virkeligheden sig, som en endeløs række af øjeblikke, der opstår og falder bort igen. Øjeblikket fødes, og dør så igen, for at give plads til et nyt øjeblik osv. osv.

Dette giver menneske sindet to muligheder, og kun to. Enten kan det acceptere, at dette øjeblik er som det er, eller også kan det have modstand mod, at dette øjeblik er som det er. Uanset, hvad sindet vælger, så er dette øjeblik altid, helt og aldeles præcist og nøjagtigt som det er.

Med andre ord, så er der intet sindet kan gøre for at ændre på dette øjeblik – dette er hvad sindet, for lagt de flestes vedkommende, nægter at erkende.

Årsagen til at dette ikke vil erkendes, ligger i den overbevisning, at hvis ikke der er modstand mod dette øjeblik, så vil jeg blot sætte mig hen i en stol, og forblive inaktiv – populært sagt blive en “grønsag”.

Heri ligger selve kernen af misforståelsen. Livet er i sin natur kreativt, udforskende, undersøgende og nysgerrigt. Men det er ikke sindet som er kreativt, udforskende, undersøgende og nysgerrigt. Det er livet -som gennem sindet, hvis der er “plads” – er kreativt, udforskende, undersøgende og nysgerrigt.

Modstand mod hvad som er “dræber” kreativiteten og nysgerrigheden. Modstand mod hvad som er, er “døden” for livet.

Måske at du føler, at det er din modstand mod hvad som er, som du kan “takke” for de “forandringer” som du oplever i dit liv. Dette er en begrænset virkelighedsopfattelse sindet digter for at retfærdiggøre sig selv.

Det menneske som er overbevidst om, at modstand mod hvad som er, er en nødvendighed for udvikling, vil hele sit liv, i skiftevis større eller mindre grad, leve med denne konstante utilfredshedsfølelse. Altså en oplevelse af utilstrækkelighed. En oplevelse af “aldrig at nå frem”. En oplevelse af “at der hele tiden mangler noget”. Samtidigt vil dette menneske, som oftest opleve sig selv som et offer, hvor livet benægter det, at få det “som det har overbevidst sig selv om, at det har fortjent”.

Den bedste måde at illustrere dette på, er ved hjælp af et metaforisk “billede”. Se det eventuelt således her.

Livet er et kortspil. Du bliver født ind i denne verden helt tilfældigt. Du får tildelt et sæt spillekort som du skal spille med. Nu kan du så sætte dig til at være utilfreds med disse kort, du kan surmule, være frustreret, vred, skuffet osv.

Spørgsmålet er: Ændrer alt dette på de spillekort som du sidder med?

Naturligvis gør det ikke det. Du kan have uanede mængder af modstand mod de kort som du sidder med, og du vil fortsat vedblive med at sidde med de samme kort….

Opgiv modstanden mod dine kort, og giv dig til at spille med dem – med visdom, og du vil opdage, at i livet er det nøjagtigt på samme måde, som i kortspillet. Det er meget sjældent den “bedste hånd” der vinder.

Opgiv din modstand mod hvad som er, bring dig selv i accept af dette øjeblik, giv plads til at livet i sig selv kommer til udtryk, gennem nysgerrighed og kreativitet og du vil opdage, at ægte frihed ikke er frihed fra, men derimod frihed med!

Stort set alle råber: “krise”, vi skal have gang i hjulene, vi skal have vækst! Men kære venner, vækst i sig selv hjælper intet, det har vi jo netop oplevet gennem de seneste 6-8 år. Tværtimod synes vækst at ligne en form for sygdom.

Hvad er det der siger vækst, vækst mere vækst? Politikkerne? En cancercelle?

Hvorfor er politikkerne så optaget af vækst? Fordi de bruge det som parameter for hvor dygtige de er! Det er et måleredskab, omend et meget ego orienteret måleredskab.

Hvorfor virker vækst ikke? De er så simpelt, at stort set ingen lægger mærke til det. Vækst betyder….. vækst! Altså ikke kun vækst i indtjening og omsætning samt lønninger, men hvad der er nok så relevant, vækst i omkostninger, udgifter og priser.

Status quo…

Hvorfor er nogle begejstrede for højkonjunktur? Fordi det er et gigantisk officielt “pyramidespil” hvor dem som allerede har meget, springer ind i t toppen af pyramiden, og scorer kassen. Ingen fortæller dog den lille mand “på gulvet” at der er tale om et pyramidespil, alt imens regeringer råber: “Nu er det tid til at forbruge….”

Som med alle andre former for pyramidespil er der altid tabere, og som oftest er det “den lille mand”, som står tilbage sammen med en “håndfuld” super grådige kapitalister, som ikke var kloge nok til at trække sig ud i tide.

Det er så der vi står i dag, med mange ulykkelige historier om mennesker som blev ofre for vækst hysteriet.

Kære regeringer, jeg har et nyt mantra til jer – bæredygtighed, nærvær, ydmyghed, taknemmelighed og kærlighed.

Hvis I vågner op i tide, kan vi måske stadig nå at udvikle os til  en anstændig race – men det kræver, at vi finder en kur for cancer, altså den cancer som har fundet vej til vores sind, og som hele tiden gentager: mig, mig, mig og mere, mere, mere, vækst, vækst, vækst….

kh
HCA

I en række kommende blogindlæg, vil jeg tage udgangspunkt i små historier. Tidløse historier fra forskellige kilder. Jeg har ingen kredit i historiernes indhold, jeg fungerer blot som den der bringer dem videre. Nogle af historierne vil have en snert af zen digte over sig. I historierne ligger der dyb visdom gemt, og ofte også humor.

Nogle gange vil jeg muligvis forfalde til at kommentere historierne, andre gange får de lov, at stå for sig selv.

Om overdreven respekt for autoriteter.

Doktoren stod bøjet over den livsløse skikkelse som lå i sengen ved hans side. Han rettede sig op, og sagde “Det gør mig ondt, at måtte meddele dem, at deres husbond, ikke længere er blandt os”

I samme øjeblik lød der med en svag stemme fra den livløse skikkelse i sengen “Nej, jeg er stadig i live”

“Ti stille” udbrød kvinden “doktoren ved mere om dette, end du gør!”

Om filmen lyder det blandt andet:

Hvis du har søgt efter formålet med tilværelsen, så har Eckhart Tolle et godt råd: Stop anstrengelserne. For det primære formål med ethvert menneske er simpelthen at være… fuldt ud engageret i dette øjeblik, og i harmoni med den naturlige strøm i selve virkeligheden – i det som er.

I denne film inviterer Eckhart Tolle dig til at opdage den dobbelte hensigt med vores menneskelige inkarnation: at frigøre os selv fra det fængsel, som udgøres af vores tanke-baserede forestillingsverden, og at udtrykke på vores egen måde den unikke vision, som den universelle bevidsthed har for vores liv.

Denne film er med danske undertekster er 93 fængslende og transformerende minutter i selskab med en af de største katalysatorer for den nye spirende globale bevidsthed.

Lær mere om Eckhart Tolle via dette link.

Filmen vises i Café biografen i Odense mandag d. 30. januar 2012, og du kan booke billet via dette link.

- måske ses vi i Odense :-)

Her nedenfor finder du et lille uddrag. Hvis du vil lytte til, eller hente hele afsnittet, så kan du gøre det via dette link. 1. afsnit varer 56 min. og du kan lytte til det online, eller hente det som MP3 lydfil.

Hent hele 1. afsnit som MP3 – 56 min – via dette link.

Lyt til et kort uddrag herunder.

Watch this video on YouTube.

Dette er en misforståelse. Intet af det jeg taler om, vil begrænse dig. Tværtimod, så er det tankernes verden som begrænser dig. Mange mennesker går hele tiden, og venter på at komme igang med at leve. Går rundt med en følelese af, at der stadig mangler noget, før de kan leve fuldt ud. Dette er tankernes begrænsning.

Du kan alt, og alt er tilladt, med én begrænsning, og det er ikke en begrænsning fordi jeg siger det, det er en begrænsning som du selv vil indse, da det at bryde denne begrænsning er det samme som at straffe dig selv.

Hvad er så denne ene begrænsning?

At det du foretager dig, aldrig bliver på bekostning af andre!

Der er intet forkert i at være dygtigere end andre, eller at udnytte dine evner fuldt ud. Du vi blot undlade at træde på andre, udnytte andre. Du vil ikke forsøge at “udslette” andre, og du vil naturligvis ikke bruge “u-fine” metoder som at snyde, stjæle, etc.

Hvorfor vil du ikke gøre alt dette?

Fordi du vil opleve indre splittelse når du gør det, og du vil ikke opleve glæde ved det du gør. Du ved, at glæden ligger i det du gør, ikke i det som eventuelt kommer ud, af det du gør, og derfor er selve “rejsen” målet.

Når selve det du gør er målet, så er det åbentlyst, at du ikke har brug for at udnytte andre på din vej, for dette gør “rejsen” til en “slåskamp”. En slåskamp både med andre samt med dig selv.

Et rigtigt godt eksempel på dette, er menneskers tilgang til sex.

Du kan alt, og alt er tilladt!

Med en eneste begrænsning – at det ikke bliver på bekostning af andre! Derfor kan du naturligvis ikke tvinge nogen til noget, eller forsøge at overtale nogen til noget, de ikke vil, eller ikke har muligheden for at sige nej til, og dette gælder jo naturligvis ethvert levende individ.

- men bortset fra det, så er alt jo åbentlyst tilladt!

Hvad en, to eller flere voksne mennesker, af forskelligt eller samme køn, vælger at gøre frivilligt i deres eget selskab, er åbentlyst helt og aldeles OK.

Hvis ikke du ser dette, så er det en “tankernes begrænsning” som du oplever. Det er derfor ikke det jeg taler om, der begrænser dig i dit liv – mon du ser det nu?

Nogle vil så straks stille et nyt spørgsmål. Hvad så hvis man er gift? Gælder der så fortsat: Du kan alt, og alt er tilladt? Det kan du jo tænke lidt over selv. Dette er et af de emner som jeg vil behandle i mit kommende online seminar, som jeg forventer starter op, straks når vi kommer ind i januar.

Tilbage er blot, at ønske alle læsere, et rigtigt godt nytår.

Kærlig hilsen
HC