En rejse har nået sin destination

– og dermed står en ny rejse så småt på spring til at tage sin begyndelse, men inden jeg forklarer hvad jeg mener med det, vil jeg gerne fortælle en lille historie.

Der er tale om en historie, som jeg – lige siden jeg læste den første gang – har holdt meget af. Et eller andet i historien taler til noget i mig, som jeg hele tiden har vidst, men som jeg, tidligere, endnu blot ikke fuldt ud havde erkendt.

Således er historien:

En besøgende spurgte den gamle zen mester, om han kunne forklare, hvordan det opleves at opnå oplysthed.

Zen mesteren fortalte følgende.

Forestil dig, at du kommer hjem til dit hus, og opdager, at du har glemt at få din nøgle med. Nu starter du så med at klatre op af nedløbsrøret, når du når tagrenden, balancerer du hen til gavlen, hvor du møjsommeligt klatrer op ad taget, op til tagryggen.

Her kravler du forsigtigt lags tagets top, indtil du når frem til en kvist. Forsigtigt lader du dig glide ned af taget, til du når kanten af kvisten. Med stort besvær får du åbnet et vindue, som lige netop er stort nok til at du kan presse dig igennem det, og udmattet falder du om på gulvet i loftværelset.

Når du er kommet til kræfter, går du ned i entreen, og opdager – at fordøren hele tiden har stået åben…..

Denne lille historie peger fint på alt hvad jeg har skrevet om de sidste snart 3 år på bloggen. I bestræbelserne på at finde lykken, er vi mennesker som oftest ude på en stor og gigantisk omvej. Vi gør det, fordi det er hvad vi er blevet lært, og kun ganske få mennesker stopper op, og undersøger det, ens eget sind indeholder, og hvad der er lige så vigtigt, hvor det kommer fra!

Som sagt, så har jeg skrevet her på bloggen i knap 3 år, og det har været en fantastisk rejse. Mere end 13.000 har læst med, og næsten 5.000 har læst med adskillige gange, og mere end 600 mennesker har været forbi min blog op mod 100 gange hver.

Mange har sikkert troet, at jeg skrev på bloggen, fordi jeg gerne vil overbevise andre mennesker om noget jeg tror på. Sådan hænger det dog ikke sammen.

Jeg har hele tiden udelukkende skrevet til mig selv. Hele tiden husket mig selv på det, som mit sind har så let ved at glemme. Tidligt opdagede jeg, at jeg ikke er alene om at have en hjerne, som konstant opfinder sin egen virkelighed – eller måske mere korrekt formuleret – jeg opdagede, at stort set alle mennesker går rundt, med sin egen version af virkeligheden inde i eget hoved. Naturligvis, helt uden på noget tidspunkt, at være klar over, at dette er tilfældet.

Så alt imens at jeg skrev til mig selv, kunne alle I også læse med, og måske ville I så også opdage den samme frihed som jeg langsomt men sikkert fandt, i takt med, at illusionerne opløste sig selv.

Undervejs har jeg flere gange overvejet om jeg skulle lave seminar eller workshops, og jeg har også “kastet følerer” ud, og bedt om tilkendegivelser, om dette var noget man var interesseret i. Jeg måtte dog hver gang konstatere, at der var alt for få tilbagemeldinger til, at det ville give nogen mening, at sætte en masse i værk.

Dette er et udmærket eksempel på det dilemma man står overfor, hvis man overvejer at formidle budskabet af hensyn til andre mennesker. Spørgsmålet rejser sig straks: Når et menneske lever i en virkelighed, som udelukkende eksisterer i dette menneskes eget hoved, hvordan forklarer man så dette menneske det? Ligegyldigt hvad man siger, så vil dette menneske opfatte det som et angreb på den virkelighed, og selvom den er en illusion, så vil stort set alle mennesker forsvare sin egen virkelighed, også selvom det måtte være en trist, sørgelig eller ulykkelig virkelighed.

Dette er selve hovedårsagen til- som jeg tidligere har skrevet – at budskabet er usælgeligt. Kun hvis noget dybere end illusionen “titter frem”, er der en chance for, at dette menneske vågner op til livet.

Derfor er tiden nu kommet til at stoppe for denne gang. Jeg ophører med at skrive på bloggen, for jeg kan mærke, at kreativiteten i mig blomstrer, og jeg vil i stedet kaste mig over nogle af mine andre passioner, som jeg længe har haft nedprioriteret.

Måske begynder jeg at skrive igen en dag, jeg ved det ikke. Du kan eventuelt tilmelde dig mit nyhedsbrev, så vil du få besked, hvis det skulle ske.

Måske at du undre dig over hvor bloggen er blevet af. Den finder du her.

Jeg modtager fortsat invitationer, og hvis det passer ind i min planlægning, så finder vi en løsning. Til dem som måtte ønske det, tilbyder jeg også mig som mindfulness coach, læs mere her.

Et sidste par ord, kunne være:

Det at være menneske kan sammenlignes med en mønt. Den har to forskellige sider, men er alligevel det samme…

Hvis du kun har opdaget den ene side, så vil du vedblive med at famle dig rundt.

At tro, at der kun er én side af livet fører til den dualistiske verden. At opdage, at der eksisterer to sider – men – at de i deres natur, er nøjagtigt det samme, fører til enhed (non-duality)

Til sidst vil jeg afslutte med en video jeg lavede i sidste uge. Endelig lykkedes det mig, at gøre budskabet så enkelt som overhovedet muligt. I denne video finder du selve essensen af alt det jeg har talt og skrevet om.

Hvis du virkelig vil have frihed og fred, så er indholdet i denne video, alt hvad du behøver.

Du finder videoen her.

Kærlig hilsen
Hans Christian Andersen
Marts 2012