Buddha, Jesus, Kierkegaard, Eckhart Tolle, eller?

Jeg har modtaget nedenstående meget relevante spørgsmål fra en læser. Jeg vil her forsøge at give mine svar på dem.

Spørgsmålene handler om det store udbud af mindfulness som i disse år kommer frem, og om Jesus, Buddha, Kierkegaard og Eckhart Tolle.

Hej Hans Christian Andersen,

Jeg har netop læst din side omhandlende det med, at din formidling af “Nuets kraft” (mindfulness m.m) ikke er af kommerciel betydning for dig.
Jeg betvivler ikke sandheden af det, du siger, da jeg næppe tror, de indtægter, du måtte have fra salg af bøger, foredragsvirksomhed, coaching m.m. genererer ret meget set i forhold til den tid, jeg tror du bruger på det.

Alligevel føler jeg behov for at problematisere dit tema. De sidste ca. otte-ni år, hvor jeg stærkt tiltagende har været meget interesseret i spiritualitet, selvudvikling og mindfulness er der dukket en ufattelig stor – og jeg mener virkeligt ufattelig stor – skov op af behandlere, forfattere, guruer, meditationslærere, psykologer, psykoterapeuter, uddannelser, kursus-og retreatarrangører, seminarer (som dine egne fx) op, der alle handler om mindfullness/nærvær m.m. En Googlesøgning giver bunker af forslag.

Nu kan du jo kun tale for dig selv, men hvis formidlingen af de her budskaber virkeligt er det eneste, som tæller (og ikke kommercielle aspekter eller andre egeninteresser hos formidlerne), kan man så ikke sige, at det forplumrer vandene og gør nogle mennesker underligt til mode, at der er behov for at tusindvis af mennesker på alverdens websider og seminarer har behov for i deres egen ramme at sige, hvad Buddha (eller Jesus, Tolle, Søren Kierkegaard eller andre) allerede har sagt?

Kunne man ikke forestille sig, at budskabet kunne stå klarere, hvis mange mennesker, der ellers ville skrive og sige deres eget i stedet for i samlet kor med stærk stemme kunne fortælle mange mennesker, at de med fordel kunne få essensen af budskabet med alle aspekter ved at læse Dharmaen, eller andre vægtige filosofiske eller religiøse værker? En slags “Her er vi – vi har oplevet fantastiske forandringer i vores liv ved at lytte til det her. Vi behøver ikke skrive vores egne bøger eller arrangere vores egne kurser for at fortælle dig, at der er en guldgrube af indsigter i den eller den bog”.

Forstår du, hvad jeg mener? HVIS formidlingen af budskaberne er det centrale – for dig såvel som for hovedparten af andre formidlere – så behøver I vel ikke være tusindvis af formidlere alene i Danmark, der siger det samme? Lidt som at opfinde den dybe tallerken igen og igen.

Nu kan du jo kun svare for dig selv, men man kunne også spørge – mere simpelt – hvorfor denne kæmpe skov af folk, der på den ene eller anden måde formidler, er dukket op? Ved fælles ikke egenhændig indsats, kunne man tillige forestille sig, at budskaberne både kunne formidles billigere og bredere – en slags “The Buddha has already said it all-tilgang”

Glæder mig til at høre fra dig!

Svar:

Kære Ven!

Tusind tak for dine meget relevante og velformulerede spørgsmål.

Indledningsvis, du har med temmelig stor sikkerhed ret i, at der de seneste år er kommet mange nye tilbud som dem du beskriver, alligevel vil jeg gerne pege på, at forskellen sandsynligvis ikke er så stor som du selv tror.

Vi mennesker har det med at se det vi er interesseret i, og samtidigt er vi blinde for det som ikke interesserer os. Mange mennesker har prøvet at købe ny bil af et andet mærke end man hidtil har haft, og pludselig ser man samme bil stort set over alt. Så din oplevelse af, at der er kommet mange nye tilbud på de omtalte områder, er resultatet af, at du har interesse for det. Der findes milliarder af mennesker på Jorden som aldrig lægger mærke til om det udbud du omtaler vokser eller falder.

Iøvrigt er lige netop dette, noget af det første man lærer i Mindfulness, at hvis ikke man er bevidst om det, så bliver man blind for stort set alt andet end det man har interesse for. At man, når man lever sådan lukker sig inde i sit eget lille mentale fængsel, og mister kontakten med livets mangfoldigheder – ikke at jeg siger, at dette er tilfældet for dig :-)

Nu til dine egentlige spørgsmål.

Du har helt ret i, at grundlæggende, så er der tale om det samme budskab fra alle dem du omtaler. Udfordringen er, at INGEN er i stand til at formidle budskabet direkte. Dette fordi vi som mennesker bruger ord til at kommunikere, og ord kan ikke “rumme” budskabet. Ordene vil altid som bedst, maksimalt kunne pege på kernen af budskabet.

Det er så hvad alle disse mestre har gjort og stadig gør. De peger på kernen af budskabet.

Jeg vil prøve at skabe en metafor, et billede på hvad jeg taler om. Forestil dig, at de alle står i en cirkel, og peger ind mod midten. De peger alle på det samme, men fra forskellige steder. De bruger således forskellige ord, på at pege på det samme. Der vil være masser af områder hvor de overlapper, hvor man kan genkende det samme budskab ved de forskellige, det er blot sådan det er, og det er helt uproblematisk.

Nu kunne man jo så med nogen rette stille de spørgsmål som du har stillet mig. Er der ikke allerede nok af mennesker der peger?

Og svaret som jeg ser det, giver helt sig selv. Tydeligvis ikke….

Hvis der var nok der peger, så ville der ikke komme nye til, så ville menneskenes liv i dette nu, udfolde sig som kernen af budskabet, og det behøver man vist ikke at være super enlightened for at kunne se, at det ikke gør. (I absolut forstand gør det, men ikke i relativ forstand).

En anden årsag til, at der er nye mennesker der kommer til og peger på budskabet, skyldes at sproget forandrer sig. Måden hvorpå Jesus formulerede sig, var forskellig fra Kierkegaard, og måden hvorpå Kierkegaard formulerede sig, var forskellig fra Eckhart Tolle, osv. osv. Derfor er det godt, at der kommer nye til, som i et moderne sprogbrug kan pege.

Se det eventuelt sådan her. Hvis det var forkert at der kom nye formidlere til, hvad så med kunst? Hvad så med musik? Van Gogh har allerede lavet de ultimative billeder, hvorfor male nye? Mozart har allerede lavet den ultimative musik, hvorfor lave ny musik? Det er naturligvis fordi, at selve eksistensen ønsker at prøve nye “veje”. Eksistensen er uendeligt potentiale, som kontinuerligt er i færd med at udforske “sig selv”.

En anden væsentlig årsag til, at det er vigtigt at der kommer nye til er, at vi mennesker har det med at sætte vores afdøde “helte” op på pedistaler. Dette er f.eks. sket med Jesus. I 2 årtusinde har vi lavet en skulptur af ham, og tilbedt denne i stedet for, at virkelig lytte til, hvad det var han rent faktisk pegede på i det han talte om.

Derfor går det som det går for kirken. Budskabet er dogmatiseret, og tilpasset institutionen den danske folkekirke. Det handler ikke længere om “Kun sandheden kan sætte dig fri……” – men derimod om at bevare nogle materielle og sociale værdier som forholdsvis få mennesker sidder på toppen af. Dette har udvasket Jesus budskab i en sådan grad, at hvis man blot bruger ordet Jesus, så har lytteren i 99.99% af alle tilfælde, allerede et forudindtaget mentalt billede om, hvad det handler om, eller med andre ord, vedkommende er totalt blind for kernen af budskabet, og ser kun “fingeren der peger mod månen”.

Derfor er der millioner og atter millioner af mennesker der venter på at mennesket Jesus kommer tilbage, hvilken han naturligvis ikke gør. Alle disse mennesker er forblindet af billedet Jesus, og det tragiske ved det er, at de gennem tilbedelsen af billedet Jesus, lige præcis undlader at gøre hvad han siger. “Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?”

Men Jesus budskab, og Buddha’s samt mange andre vise mænds budskab er på vej tilbage, i raffineret form, og gennem nye “kanaler”. Hvem der formidler budskabet er fuldstændigt irrelevant, personen er uden betydning, det er i sidste ende udelukkende budskabet som tæller. Derfor omtaler jeg sjældent Jesus eller Buddha, da dette blot vil hente forud indtagede holdninger frem i mange mennesker. F.eks. vil der være mennesker som når de læser hvad jeg skriver her, nu pludselig tror at alt hvad jeg laver handler om religion, blot fordi jeg et par gange har omtalt Jesus. Det er blot sådan det er.

Afslutningsvis, så er der ingen tvivl om, at der i disse år, er en forunderlig udvikling i gang i den menneskelige verden. Som jeg oplever det, kan det fortsat tippe til begge sider. Menneskene kan fortsat ende med at ødelægge denne fantastiske planet – Edens have – eller de kan vågne op til den erkendelse, at det lige netop ER Edens have vi befinder os i, vi så det blot ikke, fordi vi alle var mest optaget af at “spise af kundskabens (grådighedens) træ”.

Om det ene eller det andet sker, aner jeg ikke, i sidste ende, så går det altid sådan som selve eksistensen vil det, og det er i absolut forstand, hverken godt eller skidt, rigtigt eller forkert…..

Jeg synger blot min sang og danser min dans. Lige nu flyder der et budskab gennem det liv jeg er, om nogen vil lytte til det eller ej, ved jeg ikke. Hvis ikke, så er det også fint, så stopper jeg blot igen, og danser videre i en anden retning.

Endnu engang tusind tak for dine spørgsmål, pas godt på dig selv, og hav en fortsat god sommer.

Kærlig hilsen
Hans Christian Andersen