Lev livet i harmoni med selve eksistensen
Eksistensen er et begreb der peger på og omfavner alt hvad der ER i hele universet. Hvis vi betragter eksistensen, så ser vi, at der er intet der tyder på, at eksistensen består af andet end en lang række af tilfældigheder der har det tilfælles, at de alle udfolder sig i samme nu.
Dette er typisk svært for mennesket at acceptere, og derfor opdigter vi forskellige forestillinger og overbevisninger. Når vi gør dette, så opbygger vi vores egen verden, som består af alle disse antagelser.
Men intet tyder på, at eksistensen består af andet end tilfældigheder, og derfor vil enhver overbevisning, religiøs eller ej, konstant være truet af eksistensens tilfældigheder.
Dette skaber konflikt indadtil og udadtil.
At eksistensen udelukkende består af tilfældigheder er for mange ganske skræmmende, men dette er kun tilfældet så længe man er i trods mod eksistensen.
At selve eksistensen ikke består af andet end tilfældigheder, er derimod utroligt smukt, for hvordan kan der være større retfærdighed end når alt er 100% tilfældigt.
Dermed står det også klart, at der intet personligt er i det når man rammes af sygdom eller død, dette vil blot være et udtryk for samme tilfældighed. Der er således ingen der nogensinde har været et offer, det er blot samme tilfældighed der udspiller sig.
Vi tror at vi skal kæmpe mod døden, men hvad er livet værd, hvis vi konstant er i konflikt med selve livet? I konflikt med livet er vi, når vi forestiller os, at vi kan undgå døden. Vi indser sjældent, at døden er en forudsætning for at der kan være liv!
Spørg dig selv dette spørgsmål. “Hvordan ville der se ud på Jorden, hvis der kun var fødsel og ingen død?”
Du ville aldrig være blevet født, hvis der ingen død var. Mennesket ville have været tvunget til at stoppe med at reproducere sig for årtusinder siden, hvis der ingen død var.
Alt der manifesterer sig i eksistensen er underlagt liv og død, så hvis du forestiller dig at du taber til døden, når du holder op med at kæmpe mod den, så tager du fejl, for du har allerede tabt, det gjorde du i samme sekund som du blev født.
Du kan således takke døden for at du eksisterer, og via din død, når den indtræffer, så skaber du plads til dem som kommer efter dig, på samme måde som dem der er døde før dig, skabte plads til dig via deres død.
Når alt kommer til alt, så har du jo allerede prøvet at været død. Du var jo død før du blev født, og det var da vel ikke så slemt, vel?
Kan du have en fantastisk dag, i harmoni med eksistensen.
Kærligst
HC
Artikler med lignende indhold:
5 Responses to Lev livet i harmoni med selve eksistensen
Skriv et svar
BOG: "Gør dig fri af tankens tyranni" Om den enestående forandring bevidst nærvær har givet mig.
BOG: "Bevidst nærvær for begyndere" indeholder en række tekster, der inviterer dig til personlig undersøgelse. 
BOG: "Din indre rigdom" Jeg spurgte alle læsere af min blog: Hvorfor gør du det du gør? Ud af de mange svar, fandt jeg frem til et svar. Læs om det i bogen.
CD: Guidet Meditation er en udforskning af sindet bag alle tankerne. MP3 lydfiler udgivet på CD, samlet varighed på 95 min.
sender ...
Hans Christian Andersen er den som skriver på dette website, men hvem er jeg egentlig, og hvordan har jeg fået det navn? Dette og meget mere kan du læse om i denne artikel.
Læs hele indlægget her...
Jeg har en profil på Facebook, og hvis du har lyst, er du meget velkommen til at blive ven med mig.
Link til facebook finder du her...
“Dette er typisk svært for mennesket at acceptere, og derfor opdigter vi forskellige forestillinger og overbevisninger. Når vi gør dette, så opbygger vi vores egen verden, som består af alle disse antagelse”
Så det at leve sammen med et andet menneske og love troskab er ikke andet end en antagelse vi har besluttet os til?
Eller hvordan vil du forklare kærlighed mellem to mennesker? Hvis alt er eksistens og vores værdier kun er forestillede antagelser, bliver det underordnet om vi lever sammen med/elsker/gifter os med. Så må man drages af den man er med i det nu man er i, være der hvor man er og ikke lade verdslige idéer om kærlighed påvirke eller bestemme…eller hvad?
Mette
Hej Mette,
Tak for dit dejlige spørgsmål, som du selv svarer ganske korrekt på
Jeg vil kort supplere med følgende:
Det som stort set alle mennesker kalder kærlighed, har intet med kærlighed at gøre. Det der traditionelt kaldes kærlighed er en forventning om, at et andet menneske skal gøre “mig” lykkelig.
Det handler således aldrig om “at jeg elsker dig”, men derimod om “hvad kan du bibringe mig”.
Når partneren så ikke leverer det forventede, “hvad kan du bibringe mig”, så bliver vi skuffede og på et tidspunkt vrede og bitre, og dermed er en ond cirkel startet.
Kærlighed handler ALDRIG om at få, men udelukkende om at give.
Det betyder dog ikke, at man ikke kan sige NEJ i kærlighed, det kan man sagtens, og det vil man også ofte gøre. I praksis meget oftere, end i de forhold som bygger på forventning til partneren.
Der er intet ukærligt i et nej, tværtimod!
Kh
HCA
Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er du svarer på. Er parforhold og forpligtende forhold en illusion?
Er der nogen grund til at leve sammen med et bestemt menneske og ikke bare give kærlighed og tage imod med lige netop det menneske man er sammen med i det enkelte nu uanset hvem det er?
Nå du siger at det handler om “Hvad kan du bibringe mig”, så er vi helt enige – alle handlinger og holdninger er egoistiske. Egoisme er ikke negativt, men et grundvilkår for mennesker. Ligesom vi ikke kan undgå at spise og sove, kan vi ikke udføre en uselvisk handling. Vi kan kun bilde os ind at vi gør det.
Mette
Parforhold er en praktisk foranstaltning. Det er en gensidig aftale, som kan have praktiske fordele. Dette forhindrer dog ikke, at parforholdet kan være utroligt smukt, nærmest tværtimod, da det i langt højere grad vil bygge på gensidig respekt, frem for en forestilling om, at partneren skal gøre en lykkelig.
Evnen til at give kærlighed til et hvilket som helst menneske man er sammen med, opstår helt spontant, når man opdager hvad ægte kærlighed er. (Misforstå venligst ikke – sex og kærlighed er ikke det samme)
I øvrigt er det ikke helt korrekt at tale om at give kærlighed. Kærlighed kan ikke gives, kærlighed ER.
Egoisme som ikke er erkendt for hvad det er, kommer som oftest til udtryk på en negativ facon, f.eks. når egoisme får konsekvenser for andre end en selv.
Uden bevidst nærvær, drives vi af vores egoisme, og vi træffer beslutninger som har konsekvenser for andre.
Når vi lever et liv i bevidst nærvær, ser vi, at det er således det hænger sammen, og vi undlader at træffe beslutninger, som har negative konsekvenser for andre.
Dette misforstås ofte, da mange tror, at dette betyder, at man ikke “må” sige nej. Et eksempel: “Du ønsker noget af mig, og jeg siger nej”. Du siger, “at jeg ikke kan sige nej, for det har negative konsekvenser for dig”.
Dette er ikke korrekt. Eftersom det ikke var mig som startede forventningen, så er ethvert udkomme af samme, udelukkende dit eget ansvar, og ikke mit.
Dette misforstås så atter af nogle, som værende et udtryk for total liggyldighed overfor andre mennesker, hvilket heller ikke er korrekt. Når man lever livet i bevidst nærvær, så kommer der en ny form for “åbenlyshed” ind i beslutninger. En åbenlyshed, som i hver enkel situation finder den rigtige handling.
Du kan læse meget mere om dette i min bog “Gør dig fri af tankens tyranni“.
Kh
HCA
hmm… synes det er lidt svært at se hvad du helt mener..
for man kan stille sig spørgsmålet.. er alt tilfældigt?
For er det et tilfælde vi dør? Er grunden ikke at vores krops celler ikke kan leve evigt?
eller er det tilfælde at sproget blev opfundet? Er grunden ikke vi mennesker begyndet at kommuniker med hinanden?
Var det tilfældigt jeg faldt? Eller var grunden jeg faldt over noget?
Kunne blive ved med at skrive
Jeg er nysgerrig at vide hvad du helt præcis mener med det du skriver
hvordan denne verden blev skabt er ret ligemeget. Vi finder aldrig ud af det og det er også bare fortid.
Er det tilfældigt jeg skriver til dig eller er det grunden min nysgerrighed jeg skriver til dig?