En invitation til en dybere accept af nuet

Jeg har en privat korrespondance med en læser af denne blog, som jeg hjælper med en dybere forståelse. Spørgsmålene der rejser sig, er af almen karakter, og kan derfor også hjælpe andre, derfor vil jeg give svaret her, så alle kan læse med, og selv eventuelt finde en dybere forståelse.

Personen forbliver naturligvis anonym, men for eksemplets skyld, kalder jeg hende her for Joan.

Som en følge af den vejledning som jeg gav i denne artikel, har jeg modtaget følgende tilbagemelding:

Hej Hans Christian,

For det første: Tusinde tak for din utrolig kærlige email. Den sætter jeg stor pris på!
For det andet: Jeg har med vilje ikke svaret, da jeg ville prøve det som du beskriver. Og jeg skal indrømme, det er utrolig svært at “give slip”. Jeg har de sidste par uger fokuseret på den totale overgivelse når jeg mediterer, og der sker forskellige ting i min krop. Men det er også som om egoet holder mig tilbage, selv om jeg oplever voldsomme “gennemrystelser” dybt inde i mig selv.
I starten blev jeg faktisk bange, men har nu lært at give slip, og kan mærke der er noget som fanger mig, og tager fat.

Jeg glæder mig meget til at se din guidet til meditation, da jeg tror den kan hjælpe mig det sidste stykke af vejen. Jeg har bestilt din bog – tankens tyranni – som jeg ser frem til at læse.

Endnu engang – tusinde tak for din kærlige vejledning – for mig er den rent ud sagt livs forandrende.

Kh
Joan

Kære Joan, tak for din mail. Du er på rette vej. Din intention om at undersøge selv, er af største betydning. Kun gennem villighed til undersøgelse af os selv, finder vi nøglen til forandring. Alt hvad jeg taler om, er jo blot ord, ordene har ingen betydning, det som betyder noget, er det som ordene peger på, men det skal man jo, som du har indset, selv finde frem til.

Lige så længe, at vi undlader at iagttage os selv, lige så længe er vi slave af vores egen betingning (ego). Vores betingning udvikler sig til en historie, som udspiller sig inde i vores hoveder. Denne historie er vi selv hovedperson i, og vi er overbeviste om at historien er virkeligheden. Når vi lever på denne måde så er denne historie, hele vores selv opfattede identitet.

I denne tilstand flygter vi væk fra alt som vil og kan udfordre vores “virkelighed”. Dette er kilde til mængder af stress og angst etc. Det kan naturligvis ikke være anderledes, for vi er på evig flugt.

Nå vi indser, at denne flugt ikke fører os nogen steder hen, for uanset hvilke “krumspring” vi udfører, så er “historien om os selv” der stadig. Så er vi parate til at undersøge “historien”, men først da!

Når man indser, at “historien om sig selv”, ikke kan bringe det man søger, så er man villig til at overveje, om de lidelser som man oplever, muligvis ikke skyldes noget udenfor en selv, men, at de muligvis har sit ophav inde i en selv. Dette er utroligt skræmmende for de fleste mennesker, og derfor er de færreste villige til at undersøge dette.

Når man indser dette, så indser man også straks, at der ikke findes andre veje til frihed, end ind igennem “den historie som jeg fortæller mig selv”. En undersøgelse, hvis eneste formål er at finde sandheden bag enhver af “historiens” overbevisninger og forestillinger.

En måde at undersøge historien på, er, blandt andet ved fuldstændig accept og overgivelse til virkeligheden, til Nuet. Hvis der er tale om en autentisk overgivelse, så vil dette altid medføre angst. Angsten opstår, når egoet (vores betingning) føler sig truet.

Når vi lever i en tilstand, hvor vi er totalt identificeret med vores betingning, så vil vi altid imødegå en sådan trussel, ved at forskanse os bag vores overbevisninger, og så kører hele den onde cirkel igen for os.

Friheden ligger i at forstå, at erkende, at den angst vi oplever, er egoets “dødskamp”. Undlade at forfalde til at reagerer på baggrund af gamle forestillinger, men blot tage det som en invitation, til at gå dybere ind i os selv. Hvis vi bliver ved følelsen, tillader den at være, så vil den “brænde rent”, og endegyldigt på et tidspunkt afsløre sig selv som  det den er – en illusion skabt af vores tanker.

Det du oplever, er det som i Zen kendes som: “To die before you die, so you can truly live“, at dø før du dør, så du i sandhed kan leve. At dit ego dør, så du kan leve i sandhed. Ikke min sandhed, ikke din sandhed, men sandheden – Nuet.

Kærlig hilsen
HCA