At være bevidstheden bag alt

En læser af denne blog, har skrevet til mig for lidt personlig vejledning, og det kom der en længere forklaring ud af, som jeg hermed deler med alle I andre også.

Overskrift: Erkendelsen af at jeget er bevidstheden bag alting.

Det der skal til, er uhyre enkelt, men lader sig stor set ikke beskrive i ord, da der er tale om erkendelse, om oplevelse, og dette kan man ikke beskrive, det skal, som orderne fortæller – erkendes.

Nogle gange forfalder jeg til at ønske, at indsigt på dette plan, kunne “puttes på pille”, men det er nok godt nok at det ikke kan det.

Den korteste mulige anvisning jeg kan komme med, er nok den følgende:

Erkendelsen som jeg taler om, er en direkte erkendelse af, at det jeget ER, er bevidstheden bag alting. Denne bevidsthed, kan vi også kalde stilheden bag alting. Det har således intet at gøre med tanker, og dermed intet med ord at gøre, og kan derfor ikke beskrives.

Denne erkendelse af ren bevisthed, finder vi indledningsvis kun frem til via stilhed, eller mere præcist, via et stille sind, det ikke-tænkende sind. Dertil er meditation uundgåeligt som “redskab”, men det er ikke traditionel meditation, hvor man anvender mantra eller lignende, det er meditation, hvor der intet andet formål er, end at hvile i, og overgive sig til stilheden, i praksis ved at tillade alt at være som det er, da dette er den eneste “vej” til et stille sind. Dette betyder også, at man indledningsvis, vil blive nødsaget til at overgive sig til og acceptere et støjende sind, for et støjende sind kan ikke bekæmpes, da det blot vil give mere støj.

Meditation uden formål, og total overgivelse samt accept af alt hvad der er. På denne måde vil sindet falde til ro, og man vil opleve flere og flere perioder hvor tanker fuldstændigt ophører, og det mest forunderlige sker så i denne tilstand af ingen tanker. Erkendelsen af at jeg ER, og at jeg ER fuldstændig uafhængigt af hvad jeg tænker. Denne erkendelse opstår ikke i tankerne, men i stilheden, i den rene bevidsthed. Det er en magisk oplevelse, hvor livet i et nu flyder med varme gennem kroppen, og alt åbenbarer sig som det mirakel dette retteligt er.

Mange taler om et skifte i bevidstheden, og denne erkendelse er netop dette skifte. Det er hvad man kunne kalde første skridt på vejen mod frihed.

Denne erkendelse skal dog forankres, og den “gamle tanke verden” vil fra tid til anden presse sig på. Hvor lang tid i urets målestok dette tager er forskelligt fra menneske til menneske. Men det er en fantastisk periode, hvor man fyldes med en ubeskrivelig tillid til, at bag alt hvad de gamle tanke mønstre betegner som skræmmende, ligger der en umådelig frihed. Den eneste vej er blot direkte igennem, og det gør naturligvis også ondt.

Der sker så det, at man på et tidspunkt opdager, at man står lige præcis der hvor man startede – lige midt i Nuet, i den virkelige virkelighed, man ser blot alting med nye øjne, som om et slør er løftet, man ser at alt det man forestillede sig, alt det som man var overbevist om, blot var det – forestillinger og overbevisninger.

Livet kan fortsat være hårdt, og det er i sandhed dyb uforudsigeligt, men det gør ikke længere noget, for man er fyldt med accept af, at det netop er det livet skal være – uforudsigeligt.

Når denne erkendelse af at jeg er bevidstheden bag alting er, så gør det heller ikke noget hvis jeg bliver angst, det er blot en følelse som er i min krop lige nu, den skal blot have lov til at være. Hvis jeg ønsker den væk, så giver jeg følelsen energi, og den vil vokse. Således er det med alt hvad jeg oplever i nuet. Hvis jeg ikke ønsker det, så giver jeg det energi, og det vil vokse.

Langt de fleste følelser er kroppens reaktion på tanker jeg tænker. Følelser er ikke farlige, det tror vi blot, og det er derfor vi som oftest automatisk vil bekæmpe dem, men det er en ond cirkel. Selv post traumatisk angst, er angst som ønsker at komme til udtryk gennem min krop, og hvis jeg tillader den at være, så “brænder den rent”, men det kræver at jeg overgiver mig selv 100% ærligt til at tillade den at være. Jeg kan ikke snyde mig selv, i et falsk forsøg på at få den til at gå væk.

Jeg er i færd med at udvikle en guidet meditation, som skal være en hjælp til at komme til at hvile i den stilhed som jeg taler om, jeg forventer at denne guidet meditation vil være færdig i starten af august.

Det blev en lidt længere fortælling, så jeg tror at jeg vil sætte den på min blog, så den også kan komme andre tilgode.

Fortsat god sommerdag til alle.

Kærlig hilsen
Hans Christian Andersen

Artikler med lignende indhold:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tankens tyranni
BOG: "Gør dig fri af tankens tyranni" Om den enestående forandring bevidst nærvær har givet mig.
Bevidst nærvær
BOG: "Bevidst nærvær for begyndere" indeholder en række tekster, der inviterer dig til personlig undersøgelse.
Din indre rigdom
BOG: "Din indre rigdom" Jeg spurgte alle læsere af min blog: Hvorfor gør du det du gør? Ud af de mange svar, fandt jeg frem til et svar. Læs om det i bogen.
Guidet meditation
CD: Guidet Meditation er en udforskning af sindet bag alle tankerne. MP3 lydfiler udgivet på CD, samlet varighed på 95 min.
Seneste kommentarer
Nyhedsbrev
Hvem skriver her?

Hans Christian Andersen er den som skriver på dette website, men hvem er jeg egentlig, og hvordan har jeg fået det navn? Dette og meget mere kan du læse om i denne artikel.
Læs hele indlægget her...
Facebook
Jeg har en profil på Facebook, og hvis du har lyst, er du meget velkommen til at blive ven med mig.
Link til facebook finder du her...