Er overgivelse og accept lig med apati?

Jeg har i en tidligere artikel skrevet om hvordan overgivelse samt accept af hvad der er, er din vej til frihed. Dette bliver af nogle misforstået som værende apati, altså en ligegyldighed med hvad der sker i verden.

Dette er ikke korrekt forstået, lad mig forklare hvorfor.

Lad os se på hvorfor den verden som menneskene har skabt, ser ud som den gør.

Det burde efterhånden være klart for enhver, at strengere straffe samt strengere love ikke er vejen til mindre kriminalitet. Selv dem som er med til at lave lovene bryder dem. Hvorfor er det sådan?

Set fra problemets side, kan det være mere end almindeligt svært at forstå, men set fra en tilstand af bevidst nærvær, er det lysende klart hvorfor det er således.

Intet menneske har nogensinde – og jeg mener INTET menneske – har nogensinde gjort noget ondt, og været i en tilstand af bevidst nærvær. Alle onde handlinger, udført af mennesker, er altid udført i dyb ubevidsthed. På det tidspunkt, hvor gerningen udføres, er vedkommende selv overbevidst om at det er det rigtige at gøre, men dette er blot egoets illusion. Vedkommende befinder sig i en tilstand af dyb identifikation med sit ego.

Når man ser dette, så ser man også, at ethvert forsøg på at stramme regler etc. blot er symptom behandling. Det er ikke den onde handling som er problemet, det er identifikationen med egoet, og dermed den dybe ubevidsthed som er “problemet”. Dermed er det også lysende klart, at strengere straffe aldrig nogensinde vil løse menneskets problemer.

Det eneste som nogensinde kan ændre på menneskets situation, er når identifikationen med egoet opløses. Men intet menneske kan tvinges til at droppe sin identifikation med sit ego, og forestillingen om at mennesket skal tvinges til at droppe denne identifikation er jo blot endnu en følge af egoets ønske om at kontrollere og bestemme.

At droppe identifikation med egoet, kan kun ske via indsigt, via forståelse, og denne indsigt samt forståelse skal hvert enkelt menneske selv komme til. Når dette ses, så er det samtidigt klart, at intet i den ydre verden skal ændres, men at det udelukkende er ens egen indre verden som skal “ændres”. I det øjeblik du betragter den ydre verden fra en tilstand af bevidst nærvær, så har den samme ydre verden ændret sig i samme split sekund.

Men forstå venligst samtidigt, at jeg ikke siger, at man blot skal lukke øjnene for hvad der sker. Alle som handler ondt, vil og skal mærke konsekvenserne for sine handlinger, og menneskene skal ved hjælp af love beskytte sig selv mod handlinger udført i ubevidsthed, men disse love vil aldrig løse problemerne.

Dem som indser dette, har et stort ansvar. Det ansvar er at bringe sig selv i en tilstand af bevidst nærvær, og derved bryde ud af egoets tvangspægede handling.

Forstå, at alle som gør noget ondt, gør det ud fra en forestilling om at der er “noget i det for mig”, det er egoet som har den forestilling, at det kan styrke sig selv ved denne handling. Men alt hvad egoet forfølger er hult, og indeholder ikke det som det giver indtrykket af, det er derfor at egoet fortsætter i det uendelige med sine gerninger. Det er som æslet med pinden og guleroden på ryggen, belønningen hænger lige foran næsen, men man når aldrig frem.

Uanset hvilken handling egoet udfører, så vil den dybeste grund altid være et ønske om indre fred, et ønske om indre mening og betydning. Men dette kan egoet aldrig bibringe.

Derfor har de som ser dette, og som bringer sig selv i en tilstand af bevidst nærvær, et stort ansvar som “forbilleder”. De vil via deres måde at leve på, signalerer indre fred. Derved vil de “sprede ringe i vandet”, og den nødvendige forandring i menneskets bevidsthed vil foregå.

-men vent ikke på denne forandring i menneskenes bevidsthed, vær den!

Kan i alle have en fantastisk dag.
Kærlig hilsen
Hans Christian Andersen