Enlightenment og Awakening er aldrig det du tror det er….

Illusionen om behovet for accept og anerkendelse

En af de største faldgrupper for mennesket er når vi falder i fælden, og lader os styre af hvad andre mennesker måtte mene om os. Dette kommer til udtryk som behovet for accept eller anerkendelse.

Dette er en oplevelse som alle er bekendt med. Det som dog kun de færreste indser, er, at i det øjeblik man opbygger et behov for andres accept, overgiver man i samme øjeblik magten til andre at vurdere om man er okey, og hvad der måske i denne sammenhæng er nok så væsentligt, magten til at fortælle at man ikke er okey.

Hvem afgør om du er okey? Vil du lade andre afgøre om du er okay? Indse, at der findes kun én som kan afgøre om du er okay, og det er dig!

Hvis nogen siger til dig at de godt kan lide dig. Siger de så i virkeligheden noget om dig? Nej naturligvis gør de ikke det. Det som de siger, er, at lige nu, der passer du godt til den præference som vedkommende opstiller for andre mennesker.

De siger således kun noget om dem selv, og intet om dig. Hvis du lader din glæde være afhængige af hvad andre måtte mene om dig, så kaster du dig ud i et lotteri, for hvad nu hvis vedkommendes præference ændre sig, og at du så lige pludselig ikke længere passer til sammes forestilling. Er du så ikke længere okey?

Selvfølgelig er du det. Hvad andre mener om dig, har intet med dig at gøre, men alt at gøre med dem. Indse dette og du vil være fri.

Hvis nogen siger til dig at du er smuk, får du så en god følelse inde i dig selv? Hvis nogen siger at du er grim, får du det så skidt med dig selv? Kan du ikke se, at det er som at trykke på en knap? Hvad andre måtte mene om dig, har intet med dig at gøre, men alt med andre at gøre.

Søg andres accept og anerkendelse, og du vil være i deres magt.

Hvem bestemmer i øvrigt hvilke normer du skal leve op til, for at være okey? Det gode eller dårlige humør ved andre? Modens skiftende trends? Din kulturs antagelser? Hvorfor skal du lade din okey’hed afhænge af disse?

I mange kulturer, betegner man f.eks. et barn som er født uden for ægteskabet, som værende et “uægte barn”. Hvilket meningsløst nonsens! Der findes naturligvis ikke uægte børn, alle børn er selvfølgelig ganske ligeværdige.

Enhver antagelse, som måtte stride mod dette, er udelukkende basseret på et dybt fravær af bevidst nærvær, og manglende kontakt med sandheden.

Illusionen om behovet for andres accept og anerkendelse, er således en illusion, som du må indse, hvis du vil leve i fred med dig selv.

Share Button

6 kommentarer til Illusionen om behovet for accept og anerkendelse

  • Rigtig god beskrivelse af problematikken ;-)

  • Uha den sved….men jeg ved det jo godt og arbejder med at være “min egen” og være glad for mig som jeg er….og det, uden at miste ydmygheden og dermed mit positive syn på andre mennesker….!
    Det er svært at beskrive med ord synes jeg….er jeg til at forstå?

    nå men jeg har læst din bog….som er allllllllllt for kort ;0)
    Det var svært at læse den langsomt da den jo så tydeligt og uden krumspring fortalte om vores “fængsel”,- tankerne.

    Jeg er glad og meget taknemmelig over at være løbet ind i denne blog og dermed bogen.
    Vil glæde mig til at prøve meditationen (mange tak for cden)

    Med ønsket til alle om en skøn dag med nye vaner…og måske lidt færre tanker

    Kh Inge

  • Hej

    Jeg blev noget ramt af ovenstående indlæg.

    Hvilken af dine bøger omhandler dette emne?

    Keld

  • Hej Keld,
    Illusionen om behovet for accept og anerkendelse, er blot én af de følger man oplever, når man lever ud fra en tankeskabt verden.

    Derfor behandler jeg ikke dette området isoleret i nogle af mine bøger, men det indgår på lige fod med andre “problematikker”.

    Jeg anbefaler, at du starter med Tankens tyranni.

    http://www.bogzhoppen.dk/boger/10-gor-dig-fri-af-tankens-tyranni.html

    Kh
    HCA

  • Trangen til anerkendelse er den voksnes pervertering af barnets behov for tillid til forældrenes omsorg. Behovet for usvigelig kærlighed forsvinder ikke, ligesom dets forudsætning : evnen til selv at elske. Er vi fortabte børn ? K.h. Jørgen.

  • Hej

    Jeg har læst din bog og lytter ofte til dine podcasts, når jeg går til køjs. Tak for det.

    Jeg har efter selv haft nogle aha oplevelser vedr. de emner du behandler i din bog.

    Som et kort eksempel kan jeg fortælle, at jeg har solgt min store Mercedes (ikke pga. økonomien) og kører nu rundt i en ældre fransk bil. Det er gået op for mig, at det er menneskeskabt – hvilke ting der har prestige – og dette har gjort mig “fri” for behovet for disse prestige ting.

    Til gengæld har jeg store problemer med anerkendelse – selvom jeg læser og lytter til dine gode “indsigter”.

    Så snart jeg føler, at jeg ikke bliver anerkendt, så bliver jeg nedtrykt og ked af det. Bare jeg kunne indse, at jeg ikke behøver andres anerkendelse. Kan du give flere råd/indsigter i netop dette opråde?

    Keld

    ———————————
    HCA skriver:

    Svaret finder du har

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Synes godt om på Facebook
Abonner på YouTube
Har du brug for hjælp?

Jeg tilbyder mig selv som Mentor. Læs her hvad mentor betyder.

For nogle mennesker, er det på deres rejse mod frihed nødvendigt, at de har et andet menneske at støtte sig op af. Et menneske som selv “har trådt stien”.

Jeg kan hjælpe dig, så du kan hjælpe dig selv.

Læs mere her...

Nye kommentarer
Tilmeld nyhedsbrev